Beklædningshåndværker – det første skridt på vejen

Jeg kunne godt tænke mig at slå et slag for den lidt oversete uddannelse som beklædningshåndværker. Læs med her, og få messer af viden om, hvad denne uddannelse indebærer.

En beklædningshåndværker arbejder i grove træk med at sy tøj, men ikke bare almindeligt tøj, designertøj. På skolen lærer man om forskellige stoffer, om mønstre og en hel del om det vigtigste værkstøj, som er symaskinen. Arbejdet som beklædningshåndværker handler om, at sy- og skabe tøj, som designeren har tegnet. Det har nogle krav til dig som person, det er nemlig vigtigt, at du følger med i moden og i de nyeste teknikker.

Du har flere muligheder i arbejdet som beklædningshåndværker. Du kan arbejde på små værksteder eller blive ansat på store tekstilfabrikker, hvor du skal sy tøj, hatte eller pelse. Du har selvfølgelig også muligheden for, at blive selvstændig.

Om uddannelsen
Udover at uddannelsen til giver en grundlæggende viden om fremstilling af designertøj, så lærer du meget andet:

  • Du lærer at tage mål, udarbejde mønstre, tilskære stof eller pels samt at sy på maskine og i hånden.
  • Du lærer om forskellige arbejdsmetoder og at bruge de forskellige maskiner og it-værktøjer.
  • Du lærer at får kendskab til stof og materialer.

Du har flere muligheder med denne uddannelse i forhold til, hvordan du ønsker at slutte den. Du kan enten afslutte uddannelsen som tekstil- og beklædningsassistent eller du kan læse videre til beklædningshåndværker med profil i design, konstruktion eller produktion.

Assistent-uddannelsen er mere grundlæggende, og her lærer du bl.a. om kundebetjening, almindelige sy-operationer og maskiner. Læser du videre kan du forvente at lære design- og udviklingsopgaver, udvikle modeller og lave materiale- og prisberegninger.

Jeg vil anbefale dig, at tage et kig på hjemmesiden www.elevplan.dk. Her kan du læse mere om de enkelte fag på uddannelsen.

Økonomi

Det er selvfølgelig vigtigt, at man er klar over, om ens økonomi kan holde til, at tage denne uddannelse. Derfor vil jeg lige forklare lidt om, hvad det indebærer rent økonomisk, at uddanne sig til beklædningshåndværker. Først og fremmest kan de siges, at uddannelsen er gratis. Det interessante er, at du rent faktisk får elevløn fra den dag, hvor du påbegynder din uddannelse, det vil sige både i skole og i praktik. startlønnen er typisk 8.500 kr. om måneden, slutlønnen ca. 10.000 kr om måneden.

Det var blot lidt om en uddannelse, som jeg synes er yderst relevant i forhold til, at ville arbejde med modetøj, designertøj med mere. Du lærer så meget på denne uddannelse, og du har masser af muligheder for, at læse videre.