Inspiration til havefesten

Selvom vejret måske ikke lige er til det i øjeblikket, så er det faktisk ikke for tidligt at begynde at tænke på festen til foråret eller sommeren. Gode fester kræver god planlægning, og derfor er det vigtigt at starte i god tid. Især en havefest kræver meget forarbejde, så læs med her og find ud af alt det du skal vide og have styr på for at netop din havefest bliver den bedste nogensinde!
artikel 4

Hvordan skal der dækkes op til havefesten?

Når festen foregår i haven er der helt åbenlys inspiration at hente fra naturen og haven selv. Dæk op i farver, som supplerer de blomster og planter som du har i din have. Det giver et helt fantastisk helhedsindtryk at blikket ikke bliver forstyrret af pangfarver eller lignende, og det giver en dejlig ro over dine gæster, at haven, pynten og borddækningen går op i en højere enhed.

Du kan også bruge elementer fra din have som bordpynt. Find dine fine gamle vaser og krukker frem, gå en tur i din have, og pluk en buket af de pæneste blomster eller grene. Du behøver slet ikke købe buketter fra dyre blomsterhandlere for at få det til at se godt ud – du har alle remedierne lige ved hånden i din egen have. Og så er det kun din fantasi som sætter grænser for, hvordan bordpynten skal se ud.

Det danske vejr har det med at være lidt ustadigt og stoler du ikke på at solen kommer frem lige præcis den dag du har valgt at holde fest, så er teltudlejning en mulighed. Med et telt i haven kan i sidde ude uanset om der er overskyet eller om det regner, og det tager noget af presset af, så du som vært ikke skal være nervøs for om du bliver nødt til at finde en indendørs hal til festen. Find telte her.

Menuen til havefesten

Når menuen skal planlægges er det igen en god ide at tænke i temaet for festen – nemlig haven. Ved en havefest er det ofte noget let og lækkert der skal spises, og her er salater en rigtig god ide at bygge menuen op omkring. Der er så mange forskellige slags salater at vælge imellem, og en hel salatbuffet vil med sikkerhed skabe glæde til festen – almindelig grøn salat, bønnesalat, pastasalat og så videre. Bliver salat for kedeligt i længden så vil en helstegt pattegris også være en god mulighed at få på menuen. Helstegt pattegris er utroligt lækkert og noget alle kan lide, og det vil være optimalt at sætte sammen med alle salaterne.

Festlege til havefesten

Når man nu holder fest udenfor er det oplagt at bruge naturen til at spille spil eller få konkurrencer op at køre. Det kan for eksempel være kroket, badminton, eller udendørs bowling. Der er mange muligheder for at få alle til festen med og have det sjovt. Skal festen tages til det næste niveau kan du også tilføje lidt party gadgets, og så skal festen nok rigtig komme i gang.