Alternativer til de tunge radioatorer

Når man indretter en stue, et værelse eller endda en helt bolig, kan der være nogle elementer som man ikke er helt så meget herre over, som man måske ønsker.

Vægge, vinduer og døre er placeret på forhånd, samtidig er rummets præcise udformning også forudbestemt.

Ved nybyggerier eller udvidelser og ombygninger kan man som indretter være heldig at få indflydelse på hvordan rum og bolig udformes.

I andre tilfælde hvor der skal placeres vinduer og døre kan man man få indflydelse på hvilken stil disse skal være i, og endeligt har de fleste mulighed for at give væggene en ny omgang tapet eller maling.

Et element som de færreste overvejer at pille ved, endsige fjerne eller flytte, er radiatorer. Da det danske klima kræver opvarmning af hjemmet, er radiatorer en obligatorisk tilstedeværelse i de fleste danske hjem.

Radiator

Når radiatoren kommer i vejen

Radiatorers popularitet hænger sammen med de opvarmningsløsninger, der er tilgængelige i Danmark.

Fjernvarme samt olie- og gasfyr har i lang tid været, og er stadig, ganske udbredt. Disse løsninger er i bred udstrækning i anvendelse sammen med radiatorer, der umiddelbart er fint effektive, men i flere tilfælde knap så kønne at se på – for ikke at nævne svære at indrette omkring.

Står du og er blevet træt af dine gamle radiatorer, og vil investere i nogle nye, placeret anderledes, eller måske endda gulvvarme, kan en investering i din opvarmning samtidig, være fordelagtig.

Gulvvarme

Alternativer til de tunge radioatorer

Luft til vand- og jordvarmepumper til opvarmning af bolig og brugsvand bliver mere og mere populært rundt om i Danmark.

Mange forbrugere vælger at gå fra eksempelvis gamle oliefyre til eksempelvis jordvarmepumper, da der kan spares helt op til 75% på varmeregningen, og cirka 50% på husstandens CO2 udledning.

Årsagen til at et skift til varmepumpe er smart, hvis du alligevel skifter fra gamle radiatorer, er at de har en relativt lav fremløbstemperatur i forhold til olie- og gasfyr samt fjernvarme.

Med en lav fremløbstemperatur er effektive radiatorer en forudsætning for god opvarmning i boligen, faktisk er gulvvarme den bedste partner for en varmepumpe, da gulvvarme også er den mest effektive opvarmningskilde.

Frit slag med gulvvarme

Med gulvvarme har du helt frit slag som indretter.

Du skal altså ikke vælge imellem om du vil have ordentlig varme fra radiatoren i stuen, eller om sofaen skal gemme radiatoren væk, og du derved får en mindre effektiv opvarmning.

På GreenMatch.dk kan du læse mere om både varmepumper og jordvarme. På siden kan du også få hjælp til at udregne præcis hvilke opvarmningsbehov du har, samt hvilken varmepumpe der passer bedst til din bolig.