Kemi i Hjemmet og svanemærket

Som følge af at flere og flere ting bliver produceret industrielt, så er det blevet endnu sværere at holde styr på, hvad det egentligt er vi slæber med hjem af kemikalier.

Der bliver hele tiden opfundet nye produktions- eller forædlingsmetoder til de produkter vi omgiver os med og ofte indebærer det en ny kemisk forarbejdning.

Nogle af de grelleste eksempler, som får mest medieopmærksomhed, er når vi ingen anelse har om, hvilke skadelige kemikalier vores børn er omgivet af.

I august i år kom det frem, at børn i folkeskolen render rundt med giftige skoletaske (dr.dk) og i november 2014 var det babyerne, der gnaskede på babylegetøj (politiken.dk), som kan give dem helbredsproblemer resten af livet.

legetøj

For at forhindre sådanne tilfælde, har staten, interesseorganisationer og sågar virksomheder lavet forskellige tiltag for at hjælpe forbrugerne navigere rundt i vores kemifyldte produkter.

Svanemærket & EU-Blomsten

To af de mest kendte tiltag er Svanemærket og EU-blomsten, som er henholdsvis de nordiske landes og EU vejledningsmærkater for at et produkt ikke indeholder skadelige kemikalier.

Svanemærket og EU-blomsten er to initiativer, der ikke blot sætter krav til, at kemikalierne i slutproduktet bliver holdt, men også sætter krav til at virksomheder overholder best-practice i deres produktionsmetoder.

svanen

 

Med best-practice i produktionsmetoderne, menes der, at hvis en virksomhed under produktionen af et givent produkt lukker en helt masse skadelige kemikalier ud i naturen, så bliver de heller ikke tildelt et af mærkerne selvom slutproduktet måske ikke er skadeligt.

Derudover så skærper Miljømærkning Danmark også kravene, så det hele tiden bliver vanskeligere for virksomhederne at få tildelt et af mærkerne.

På den måde skaber Miljømærkning Danmark en positiv spiral til gavn for miljøet, fordi det for virksomhederne er attraktivt at få tildelt disse mærker, fordi en stigende mængde af forbrugerne interesserer sig for miljøet og deres sundhed og derfor orienterer sig efter de her mærker.

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan du kan nedsætte kemikalierne i dit eget hjem, så har Miljømærkning Danmark lavet en fin interaktiv guide, som er tilgængelig her. 

Rengøring er en Kemikaliebombe

Et af de områder, hvor det er allermest essentielt at få nedsat brugen af skadelige kemikalier er under rengøringen.

En af grundene til, at kemikalier i det hele tager er blevet et problem under rengøring er, at mange forbrugere foretrækker en hurtig omgang rengøring, hvor det gode gammeldagsudtryk knofedt, bliver erstattet af stærkere kemikalier.

I rengøringsmiddel bliver der ikke kun tilsat kemikalier, som har en rengørende effekt, men der bliver også tilsat kemikalier, som gør de rengørende kemikalier mere effektive og hurtigtvirkende.

Kemikalier

Tensider er en af de kemikalier, der bliver tilsat rengøringsmidler for at kunne nedbryde vandets overfladespænding, så det bliver nemmere for kemikalierne at nedbryde olie, fedt og snavs, fordi tøj f.eks. suger vandet nemmere.

Enzymer bliver også tilsat i stor stil, fordi det gør, at reaktionerne i mellem kemikalierne skal bruge mindre tid på at blive aktiveret.

Konserveringsmiddel i rengøringsartikler gør ikke rent, men hæmmer derimod mikrobielle vækst i rengøringsmidlet.

Problemet med tensider, enzymer og konserveringsmiddel er, at de har en skadelig effekt for både mennesker og miljøet.

Når tensider bliver skyllet ud med kloakvandet, gør dens effekt på vands overfladespænding det nemlig vanskeligt for fisk og andre dyr og bakterier at leve i vandet. Konserveringsmiddel og enzymer derimod kan mennesker udvikle en overfølsomhed overfor, hvis de bliver udsat for store mængder af dem.

Når nu man ved overstående kan det virke endnu mere ironisk, at der også er kemikalier i rengøringsmidler, som ingen reelt rengørende effekt her, men derimod ”blot” skal sælge produktet og give en god oplevelse med produktet.

Farvemiddel har ingen reelt rengørende effekt, men gør produkterne mere tillokkende, når de står på butikshylderne.

På samme måde er duftstofferne i rengøringsmiddel ikke rengørende, men giver køberne en dejlig frisk duft efter rengøringen.

Der er endnu flere informationer at hente om kemikalieindholdet i rengøringsprodukter her.

Hvis man er blevet interesseret i at købe miljørigtige rengøringsprodukter, så er rengøringsportalen Tenko et godt sted at starte, fordi de skilter med om produkterne er har Svanemærket eller EU-blomsten. Derudover har Bolius udarbejdet en række gode råd til, hvordan man er varsom med kemikalierne i hjemmet.

Læs mere hos boligjournalen omkring energimærkninger.