Tips: Få et flot layout til din blog (webdesign)

Skrifttype, sideopsætning og flotte billeder er medvirkende til om du syntes en hjemmeside er flot og tiltalende eller om du har lyst til at lukke den med det samme.

Du har sandsynligvis et par foretrukne hjemmesider, hvor du finder inspiration og køber varer. Men du kan sikkerhed også huske, at du besøgt sider der var besværlige at navigere rundt på, og hvor layoutet ikke var pænt.

Skal du oprette en blog? Vælg wordpress!

Skal du til at opsætte en blog, så vil jeg til enhver tid anbefale dig at vælge platformen WordPress.

Hvorfor? fordi det er den nemmeste at installere på dit webhotel, de fleste hostingudbydere har 1-click installation, så du på 1 minut er igang på dit eget domæne.

Du kan se en guide her til opsætning af egen hjemmeside i WordPress.

bloglayout

Vi vil give dig tips til, hvordan du slipper omkring de værste fælder, når du skal i gang med at bygge en ny hjemmeside eller en blog op.

Vælg en god skabelon

Det første du skal gøre er, at vælge hvor du vil oprette din blog, det kan være hos blogger, tumblr eller wordpress.
Det er gratis, at oprette en blog på de nævnte sider.

Selv bruger jeg wordpress, hvilket jeg er meget tilfreds med.
Jeg kan ikke kode, hvilket man skal kunne for at bygge en hjemmeside op fra bunden.
Min blog har de funktioner, jeg har behov for. Det har derfor ikke været nødvendigt for mig, at kode noget.

wordpress

På blogsiderne kan du vælge imellem flere temaer.
Temaerne bestemmer hvordan layoutet ser ud på din side, og hvilke funktioner der er tilgængelige.

Brug derfor god tid på at gennemse de forskellige temaer, før du beslutter dig for, hvilket du vil bruge.

Det er forholdsvist enkelt at skifte tema undervejs i din opbygning, men det kræver lidt tilretning af siden.

På Youtube har jeg set små læringsfilm om, hvilke funktioner en wordpress blog har og om hvilke funktioner mit tema har.

Hvis du vælger, at have din blog hos wordpress, skal du være opmærksom på, om du har valgt en wordpress.org eller en wordpress.com. Hvis du skal bruge dit eget domæne skal du bruge WordPress.com.

Billeder siger alt

Eller det gør de næsten. De tekster du skriver til din blog skal selvfølgelig også have en høj kvalitet, men billeder er vigtige.

Når jeg besøger blogs og hjemmesider bliver jeg ofte betaget af de fantastiske billeder der ligger på siderne.
Det er netop kvaliteten på billederne, der kan være medbestemmende for, om jeg har lyst til at købe deres produkter eller prøve det kreative projekt de beskriver.

Derfor har jeg brugt lang tid på, at øve mig i at tage billeder.
Og jeg må sige, at jeg har haft en stejl læringskurve.
Jeg troede umiddelbart, at det ville være rimelig enkelt at tage gode billeder, men det har vist sig, at det kan tage lige så lang tid, at taget et godt billede, som det tager at skrive teksten.

fotograf

Du kan undgå et par klassiske begynderfejl ved at:

1. Bruge et godt kamera, når du tager billeder
2. Slå blitzen fra, så du ikke får et underligt skær på dine billeder
3. Tage billeder når solen skinner og slukke det kunstigte lys i lokalet
4. Bygge små miljøer. Hvis du skal tage billeder af produkter eller mad, er det en god ide at bygge små miljøer, hermed forståes at du bygger kasser med forskellige baggrundsplader og underlag. En kasse med rekvisitter er også en god ide.

Du har også brug for et godt program til, at redigerer dine billeder i, du kan købe på nettet som download hos E-gear. Jeg bruger den billige version af photoshop, som hedder Photoshop Elements.

Gratis glæder

En gang imellem vil du opleve, at du ikke selv kan tage billedet, du skal bruge i dit blogindlæg.
Det problem opstår fx når du skriver om dine drømme om, at bestige et bjerg (men ikke har et bjerg i baghaven, som du kan tage et billede af) eller når du skriver om den fantastiske weekendtur du havde til Paris, men hvor du uheldigvis havde glemt dit kamera.

paris

Der er hjælp at hente på flere hjemmesider, hvor du gratis kan bruge de billeder der ligger på siderne.
Du må ikke bruge billeder fra andre sider, hvis du ikke har fået lov til det, derfor er disse gratis sider en stor hjælp, da du ikke skal spørge om lov først.

Og så er billederne på siderne simpelthen fantastiske se selv mere her:
https://unsplash.com
https://thepicpac.com
http://jaymantri.com